Hvilken pladespiller skal jeg vælge?
Er du på jagt efter en ny pladespiller, eller stå du over for en opgradering af din nuværende, så melder spørgsmålet sig, hvilken pladespiller skal jeg vælge ?
Der kan naturligvis være nogle designmæssige egenskaber der bestemmer dit valg af pladespiller, men i bund og grund tror vi på, at det du bliver gladest for er den pladespiller der gør sit job bedst, nemlig at gengive vinylpladen så korrekt som muligt.
For at forstå hvad der gør en god pladespiller, er det nødvendigt at se lidt på hvorfor pladespillere er interessante og hvordan den egentlig virker, eller bør virker for at være den bedste. I det følgende gennemgås lidt om pladespillere, hvad de består af og hvad der gemmer sig bag nogle af de betegnelser og udtryk, du kommer til at høre i din jagt på en pladespiller.
Vi håber at det vil nuancere din forståelse af hvad en pladespiller er og hvad der er vigtigt for en god pladespiller. Det kan også være interessant at læse test og anmeldelser af pladespillere inden du vælger, husk dog at i sidste ende skal en pladespiller spiller din musik, så det bedste valg gør du hos en forhandler med viden om pladespillere og hvor du kan høre forskel på modellerne.
Du finder en oversigt over vores pladespiller forhandlere her
Vil du se Årets bedste pladespiller så klik her
Hvorfor en pladespiller?
En grammofon, oprindeligt kaldet en fonograf, er en mekanisk afspiller til lyd lageret på plader, som siden midten af forrige århundrede er blevet fremstillet af vinyl.
I dag er den mest almindelige betegnelse pladespiller, som kommer af det engelske Record-player. Pladespillerens historie går mere end 100 år tilbage, og den har siden sim fremkomst været under konstant udvikling. Den er det første massekommunikationsmedie for musik, teater og taler.
Tidens trends og teknologiske muligheder, har i høj grad haft betydning for pladespillerens udvikling, hvilket står i modsætning til hvordan eksempelvis CD afspilleren opstod. Her definerede Sony og Phillips mediet, som andre producenter så måtte tage afsæt i. Der findes ikke på samme måde en drejebog for, hvordan en pladespiller skal være, hvilket har resulteret i mange forskellige designs gennem tiden.
En meget stor del af vores musikalske kulturarv er oprindeligt udkommet på vinyl. Hvad enten det er Beatles, Elvis, Ella Fitzgerald eller Gasolin, så var deres medie et LP album og hvis man vil opleve musikken på dets oprindelige format, så er der ingen vej uden om LP pladen.
Teknisk set er vinylpladen et mekanisk aftryk af musikken hvor signalet kan holdes i det analoge domæne i hele processen. Det er en af grundene til at mange mener, at LP plader lyder bedre eller mere korrekt, da signalet ikke nødvendigvis skal konverteres frem og tilbage mellem det digitale og analoge, men derimod kan forblive analogt, hvilket er det vi i sidste ende skal have ind i ørerne.
Pladespillerens opgave er at reproducere LP pladen, og for at komme med et rimeligt enkelt bud på, hvad der skaber en optimal pladespiller, vil de enkelte bestanddele her blive gennemgået.
Hvordan virker en pladespiller?
Pladespilleren består af en række enkeltkomponenter som motor, centerleje, pladetallerken, plint og tonearm, der i samspil danner grundlag for reproduktionen af vinylpladen, hvilket i sidste ende er udgangspunktet for den lyd vi hører.
Kort fortalt bliver vinylpladen tilført energi via pladetallerkenen fra motoren. Aflæsning af rilleudsvingene på pladen foretages af pickuppen, der holdes af tonearmen. Diamanten der er monteret for enden af nålefanen på pickuppen, skal følge rilleudsvingene og via elektromagnetisme i pickuppen omforme disse til en elektrisk spænding. Det er denne lave spænding, som er udgangspunktet for musikken, der dog inden den når vores øre skal forstærkes op mod en million gange.
Pladespilleren er altså et finmekanisk måleapparat, som skal aflæse rilleudsvingene i den trykte vinylplade så præcist som muligt. Det kan umiddelbart lyde enkelt, men i processen er der mange faktorer, der er afgørende for et godt resultat.
Her gennemgås nogle af de elementer der er vigtige for at opnå en god pladespiller.
Hvad er vigtigt for en pladespillermotor?
Motoren er energikilden i pladespilleren. Hvis pladespillermotoren slukkes, vil der ikke være nogen energioverførsel til pladetallerkenen, som derfor stopper med at dreje rundt. Så ingen lyd uden motor.
Alle motorer i drift udvikler støj, og en del af støjen er mekaniske vibrationer. Da pickuppen kan ses som en mekanisk mikrofon, vil motorvibrationerne blive opfanget og gengivet som en del af lyden, hvilket er uønsket, da vibrationerne overføres via pladetallerkenen til pladen, og dermed videre ud i højttalerne.
For at undgå dette er der i gennem pladespillerens levetid udviklet forskellige afkoblingskonstruktioner til at mindske forplantningen af motorens vibrationer i resten af pladespilleren. Det optimale er dog at løse problemet ved dets kerne ved at undgå at motoren vibrerer.
Pladespillere med flydende eller fast ophæng?
Et flydende pladespillerophæng er traditionelt et arrangement, hvor motoren står fast i bunden af plinten.
Resten af pladespilleren, som centerleje med pladetallerken og tonearm med pickup, vil typisk svæve, hænge eller flyde i fjedre, gummibånd eller lignende. Det flydende ophængs funktion er at undgå at motorens vibrationer forplanter sig til resten af pladespilleren. Ophænget skal derfor virke i det frekvensområde, hvor motoren udsender mest støj. Et flydende ophæng er ofte kostbart, og skal serviceres jævnligt, hvis det reelt skal fungere optimalt.
En anden måde at konstruere et flydende ophæng på er, at lade motoren svæve eller hænge i gummibånd, mens pickuparm og centerleje er fast monteret på plinten. Det er væsentligt billigere, og kan være en effektiv tilgang til at minimere uønskede vibrationer. For at et flydende ophæng skal være en succes, må afkoblingen (fjedre eller gummi) virke i netop det frekvensområde, hvor motoren støjer mest, så støjen elimineres fra selve afspilningen.
Da problemets kerne er motorens vibrationer, er det optimale naturligvis, hvis vibrationerne slet ikke opstår, så det flydende ophæng overflødiggøres. Minimering af motorvibrationer kan med moderne kredsløbsteknik gøres elektronisk, og netop derfor kan strømforsyninger med computerstyrede forstærkere til at drive pladespillerens motor, have enorm indflydelse på den endelig lyd.
Et eksempel på en pladespillermotorstyring er NEO PSU modellen fra Rega
Derfor skal pladespillermotoren fastmonteres
Når motorens vibrationer er minimeret, er grundlaget for det flydende pladespillerophæng fjernet, kan motoren i stedet fastmonteres.
At fastmontere motoren har mange fordele. Afstanden fra motor til centerleje vil f.eks. altid være fast, hvilket giver en væsentlig bedre energioverførsel til pladetallerken. Vi kan bruge cyklen som analogi. Kranken er i dette tilfælde at sammenligne med motoren. Hvis kranken var ophængt i fjedre, ville en del af den energi der opstår ved et tråd i pedalerne, skubbe kranken i stedet for at bringe cyklen fremad. Det energitab vil svare til tab af lyd på pladespilleren.
Motoren er energikilden i en pladespiller, og derfor vil alle former for flydende konstruktioner af motor, arm eller centerleje, resulterer i at overførslen af motorens energi til vinylpladen bliver upræcis og have energitab til følge.
Hvad er vigtigt for pladespillerens pladetallerken og centerleje?
Pladetallerkenen er underlag for LP-pladen. Pladetallerkenen skal sikre en optimal energioverførsel fra motoren til selve LP-pladen.
Energien fra motoren overføres typisk til pladetallerkenen via en gummirem. Remmen kan være forskellig i form og længde, og remmens egenskaber vil påvirke energioverførelsen og dermed lyden. Eksempelvis vil en lang blød gummirem med træk i periferien af en pladetallerken, alt andet lige have en større elastikeffekt end en kort fastere rem. De flade gummiremme har ofte en mere uensartet overflade end de runde polerede remme. Da det også er vigtigt at energioverførelsen sker med udvikling af mindst mulig støj opnås den bedst med en kort rund rem i en god gummikvalitet, eller ved de nyeste remme i silikone og special gummi.
Under afspilning bremses pladetallerkenen både af friktionen i centerlejet og af friktionen mellem rillen og pickupnålen. Forskellen kan ses ved at lægge mærke til, hvor lang tid pladetallerkenen fortsætter sine omdrejninger, hvis motoren slukkes afhængig af, om pickup nålen er sænket i pladerillen eller ej. Der er en vekselvirkning mellem motor og pladetallerken. Pladetallerkenen bremses af rillefriktionen og centerlejet, samtidig med at motoren skal holde et præcist fast greb i pladetallerkenen med den korrekte hastighed.
Centerlejet skal produceres med så små tolerancer og lav friktion som muligt. Det skal undgås at der genereres støj i pladen fra centerlejet, så det skal gerne være lydløst. Et bud på et leje er derfor et præcisionsudført kugleløst centerleje med små tolerancer.
Pladetallerkenen er vinylpladens underlag, og dens opgave at overføre energien fra motoren til vinylpladen. Energioverførslen skal ske med mindst muligt tab af energi. Et blødt materiale vil absorbere og bølge som følge af energipåvirkningen fra motoren, hvorimod et hårdt materiale i højere grad vil holde formen og sende energien videre til pladen.
Cykelanalogien kan her bruges igen. For en cykelrytter er det naturligvis afgørende, at så meget af hans energi via tråd i pedalerne, bruges til at drive cyklen fremad. Hvis cyklen har store bløde dæk, en lang tung kæde, fælge og et stel der er så blødt at det giver sig når der trædes igennem, vil det betyde tab af energi og dermed fremdrift.
Det er grunden til, at der bruges store ressourcer på at videreudvikle kendte materialer mens der forskes i nye lette og stive materialer. Indenfor motorsport er Formel 1 nok det mest ekstreme eksempel i forhold til at tænke i optimering af energioverførsel. Her er et omfangsrigt brug af specielle metallegeringer af aluminium, magnesium og titanium. Formålet er at overføre mest energi fra motoren ned i asfalten, så man kan komme først over målstregen.
En pladetallerken der er helt stiv, vil vise samme hastighed i periferien som i centrum i modsætning til en blød pladetallerken, der vil ”bølge” i takt med rilleudsving og krafttilførsel fra motoren. Der er produceret mange pladespillere i gennemsigtigt og mat plastik, hvilket kan se flot ud, men som modstrider logikken om pladetallerkenens funktion.
Jo hårdere materiale pladetallerken produceres i, des mindre tab af motorens energi til LP pladen.
Pladetallerkenens vægt er også et parameter, der har indflydelse på gangkonstansen. En tungere pladetallerken vil påvirkes mindre af friktion i rillen end en let. Det er rimeligt enkelt at producere en tung pladetallerken, men tunge tallerkener øger lejebelastningen, hvilket medvirker til mere støj. Gangkonstansen kan også øges ved at placere en stor del af pladetallerkenens vægt i periferien, hvorpå momentet i pladetallerkenen øges. Det er rimelig enkelt at lægge vægten i pladetallerkenens yderkant så længe materialerne er bløde som f.eks. plastik (Akryl), de fleste typer metal og træ, men det er vanskeligere når materialerne er hårde og stive som glas og keramik.
For nyligt er det dog blevet muligt at producere to- og tredelte pladetallerkener af glas, hvormed man kan lægge en meget stor del af pladetallerkens vægt i yderkanten. Det øger kraftigt ”flywheel” effekten, og det moment der opnås kan modsvarer helt op til en 40 kg`s pladetallerken men uden den samme store belastning af centerlejet.
Hvad er vigtigt for pladespillerens tonearm og pick-up ?
Pladespilleren er et finmekanisk måleapparat, der skal skabe grundlag for så præcise målinger af rilleudsvingene på LP pladen som muligt.
Pickuparmen, også kaldet tonearmen, skal holde pickuppen i et fast greb henover vinylpladen under afspilningen. Pickuppen skal altså bæres bedst muligt, så den kan ”koncentrere” sig om at støvsuge rillen for information. Informationen i rillen er det fysiske aftryk af musikken, så jo bedre arbejdsbetingelser pickuppen har, des mere musik udledes af rillen.
Hele bevægelsesenergien skal omformes til et elektrisk signal i pickuppen. Det er derfor essentielt, at hele armkonstruktionen er så stiv som muligt og at tonearmslejerne har minimalt slør så armen kan bevæge sig med mindst mulig friktion hen over vinylpladen. Det er derfor også vigtigt at armmonteringen i plinten er fast og præcis.
De rilleudsving der vil være, vil påvirke pickuppens bevægelse, som igen vil forplante sig i samlinger og løsdele på armen, der i værste fald kan begynde at ”ryste”. Bevægelserne i pickuppen er musiksignalet, så det tab der kan opstå ved at ”ryste” hele armen, vil udmønte sig i et tab af musik.
Tonearms materiale
De fleste tonearme er 9” i længden og målet er, at der skal være absolut stivhed fra lejebrønden til pickup hovedet.
De fleste tonearme bliver produceret i flere stykker, hvor pickup hoved, selve armen og lejebrønden er adskilte enheder, ofte i forskellige materialer, der så bliver sat sammen. Overgangen fra et materiale til et andet, kan være grobund for uønskede flexinger i armen, ligesom selve samlingerne udgør et problem.
I de senere år er forskellige former for kulfiber også introduceret som tonearms materiale. Kulfiber har den egenskab at det er let og har en høj brudstyrke, men da det er fibre der er limet sammen, er det limen der giver stivheden. Tænk på en kulfiber børste til at rense LP plader med, den er helt blød, og tilsæt så noget to komponent lim, det bliver slet ikke stift nok men det kan se pænt ud og virker eksotisk. Den type kulfiber er dog mere velegnet til fiskestænger og cykler, ikke til tonearme.
Den hidtil stiveste tonearm på markedet blev udviklet af Rega, tilbage i 1983. Roy Gandy (Regas grundlægger) så som ingeniør, begrænsningerne i eksisterende tonearme. Det fik ham til at tage en radikal beslutning, nemlig at designe sin egen arm. Den første version, RB-300 (Rega-Britan), blev en ingeniørmæssig bedrift, og fik da også en fornem industriel designpris. Designet er med tiden blevet finpudset og det er stadig den eneste arm der produceres i ét stykke aluminium, der både er konisk indvendigt og udvendigt for optimal stivehed og minimale flexninger.
Med alt det fokus der lægges i at udvælge de bedste tonearmslejer med de laveste tolerancer for at opnå den laveste friktion, bliver valget af det indvendige tonearmskabel yderst vigtigt, da det skal påvirke friktionen mindst muligt. End ikke de mest ”eksotiske” armkabler kan opveje en forøgelse af friktionen i tonearmen på 10 gange eller mere, som kan være resultat af et stift tonearmskabel.
Seneste version af RB-300 tonearmen er RB-330, den kan du se her
Hvad er vigtigt for pladespillerens plint og tonearmens montering?
Pladespillerplinten udgør en slags base, som alle dele af pladespilleren er monteret på, eller har kontakt med.
Det er plintens opgave at holde sammen på det hele uden at påvirke pickuppens aflæsning af rillen. Eksklusivitet og kvalitet forventes ofte at være tungt. Vi skal kunne mærke produktet. En lækker fjernbetjening ligger f.eks. godt i hånden. En tung plint vil derimod ophobe energi, mens en blød vil ”bølge” under afspilning, og dermed umuliggøre en præcis aflæsning af pladen. Da rilleudsvingene i vinylen er ekstremt små, er det afgørende at tonearmen holder pickuppen i et fast greb. Det er også vigtigt at afstanden mellem centerlejet med pladetallerken og tonearm er helt stift, så pickuppen har mulighed for at aflæse rillen præcist. Tonearmen må ikke kunne ”give” sig i forhold til centerlejet, hvorfor en blød plint ikke fungerer.
En pladespillerplint skal altså være så stiv som mulig for at opnå den mest præcise måling af informationerne i rillen, og så let som mulig for ikke at ophobe eller tabe energi.
Et eksempel på en ekstrem let og stiv pladespillerplint ses i Planar 8 pladespilleren
Derfor skal du ikke bruge pladestrammer
Der skal ikke mange søgninger Google til, før der præsenteres et væld af tilbehør til pladespillere på skærmen. Den gode historie sælger alt fra pladestrammere til plademåtter, med det fælles mål at love forbedret lyd.
Formålet med en plademåtte er at den skal agere som et interface mellem pladetallerken og vinylpladen. Måtter kan købes i mange forskellige udgaver og prislejer. En plademåtte skal dog ikke tilføre ekstra vægt, da det kan belaste lejet unødigt, men derimod være så let som mulig.
Plademåttens funktion er at sammenligne med en kobling i en bil. Den skal have fat i vinylpladen på den ene side og pladetallerkenen på den anden. Den skal dog ikke i sig selv gøre noget væsen af sig men blot optimere energioverførelsen fra pladetallerkenen til vinylpladen. Derfor er en tynd uldmåtte er oplagt. Uldmåtten er ekstrem let og med en struktur, der når pladen ligges på, vil en smule af den luft der er mellem vinylplade og pladetallerken presses ud, hvilket danner små lommer af vakuum, der holder pladen fast.
Pladestrammere bør undgås, da de ikke har en ønsket effekt på lyden, eftersom de deformerer vinylpladen, og giver spændinger af oplagret energi med forvrængningsfænomener som resultat.
VTA justering på tonearme, er det vigtigt ?
Højdejustering af tonearme, Vertical Tracking Angle, eller VTA, har til formål at opnå den korrekte sporingsvinkel i mellem pick-up og rille, men kan det overhovedet lade sig gøre ?
VTA justering af tonearme er et af de begreber, som man støder på i debatten om korrekt justering af tonearme. VTA dækker over en højdejustering af tonearmen. Teorien går ud på, at man ved VTA justering kan opnå en mere korrekt, eller bedre, gengivelse af musikken.
VTA er en forkortelse for Vertikal Tracking Angle, der er en beskrivelse af pickupnålens sporingsvinkel i vinyl rillen. For at få mest mulig information op fra rillen vil det naturligvis være en fordel, at have så perfekt eller korrekt vinkling af pickup nålen i forhold til rillen som muligt.
I entusiast kredse er der igennem tiden brugt meget tid på at justere og diskuterer VTA på tonearme. Der har været, og er opstået en fejlagtig konsensus omkring, at hvis tonearmen er parallel med pladetallerkenen så er VTA korrekt.
VTA handler ikke om tonearmes højde, men om picknålens vinkel i rillen og da pickupper er forskellige, vil hver pickup skulle have en forskellig højde. Da vinylplader er produceret i forskellig tykkelse og skærdybde, vil det at opnå korrekt VTA, pickupnålens sporingsvinkel i vinyl rillen, også skifte fra de forskellige vinyl presninger.
VTA under afspilning ændre sig også, så en korrekt VTA skal altså ændres imens LP pladen bliver afspillet.
Den ændring man kan opnå i VTA, ved eksempelvis at hæve eller sænke armen 1cm, stå slet ikke i forhold til den ændring der sker i vinylrillen under afspilning eller ved bare et par graders temperaturudsving i rummet.
Det korte af det lange er, at VTA er spild af tid, og at der er så mange andre faktorer der er vigtigere for at opnå en god reproduktion af Vinylen.
I virkelighedens verden har dette dog ingen betydning så lad VTA være VTA og nyd musikken i stedet.
Hvis du vil læse en gennemgang af VTA justeringskompromisser og modsætningsforhold forklare Roy Gandy (Rega´s grundlægger) de matematiske faktorer og viser justeringsproblematikken omkring VTA.
Fakta om VTA justering på tonearme (PDF fil)
Bogen om Hi-Fi og pladespillere - hvis du vil vide mere
Hvis denne artikel har givet dig blod på tanden til at tilegne dig endnu mere viden om Hi-Fi og pladespillerteknologi, så kan vi anbefale at læse bogen "A vibration Measuring Machine", bogen om Hi-Fi, pladespillere og Rega.
God fornøjelse
What Hi-Fi har været på besøg hos Rega og set hvordan en Planar 3 pladespiller bliver til: