Electrocompaniet er moderne håndbygget Hi-Fi med dybe traditioner
Electrocompaniet udvikler og fremstiller fabelagtigt vellydende HI-Fi produkter i et bredt sortiment. Produktionen foregår i Norge på moderne vis i den rette balance mellem high-tech maskiner og håndarbejde. Her produceres alt fra de kraftige NEMO monoblokke, over integrerede forstærkere med indbygget streaming som ECi-6DX MKII, til Reference CD afspilleren EMC-1 MKV, High-End musikstreamer som ECM-1 MKII og den balancerede RIAA forstærker ECP-2 MKII.
Sideløbende med Classic Hi-Fi serien har Electrocompaniet deres EC Living produkter. EC Living er et modulært streaming system, med aktive trådløse højttalere og subwoofer. Systemet kan fuldt integrere med Classic serien både via Electrocompaniets egen app men er for ganske nyligt også blevet ROON Ready.
Hent komplet katalog med Electrocompaniets hifi produkter her
Hent prisliste på Electrocompaniet hifi her
Historien om Electrocompaniet startede for mere end 40 år siden under beskedne forhold i en baggård i Oslo
I 1976 lancerede Electrocompaniet sin ”The Two channel Amplifier” bygget med udgangspunkt i Dr. Matti Otalas opdagelse af det såkaldte TIM forvrængnings-fænomen. ”The Two channel Amplifier” fik følgende amerikanske anmelderord med på vejen. ”Eat your heart out, this is the worlds best sounding amplifier and you can’t buy one in this country!” – så startede eventyret for alvor, og op gennem 80’erne, 90’erne og 00’erne leverede Electrocompaniet en lang række vellydende forstærkerkonstruktioner, der opnåede stor anerkendelse hos brugere og anmeldere verden over.